ForsideOddfischleinIdentiteter PublikationerKoncepterLogbogKontakt
Logbog

Trekløveret, Maria Louise Arvidsson, Malene Farup og Line Dyrholm, satte alt på højkant, da de fredag d. 1. august åbnede dørene for deres nye butik, Højkant. OddFischlein har sammen med de tre ejere lagt vandret med skabelsen af den skæve visuelle identitet.

Den nye butik ved Skt. Pauls kirken er en kombination af designbutik, åbent værksted, galleri, systue og ”strikkestue”. Designbutikken byder på alt lige fra tøj, tekstiler, accessories, boligtilbehør og udstillinger i de tre lokaler Højkant, Vandret Værksted og På Langs. Der er selvfølgelig varer fra de tre kunstnere selv men også fra andre talentfulde kunstnere, så udvalget er stort og vekslende.
De tre ejere har med åbningen af Højkant fået opfyldt ønsket om en mere direkte kontakt med kunderne og højere grad af selvbestemmelse. Højkant er for de tre designere en kreativ legeplads, hvor deres kunder kan opleve ægte kreativitet, nyskabelse og mere personlig kontakt.
OddFischlein har udformet typografi, visitkort, postkort, hangtags og prisskilte og har i identiteten kreeret et mønster, som illustrerer den rummelighed, som butikken byder sine kunder. Det tredimensionale mønster skaber illusion af rum, afhængigt af hvordan øjet ser og farverne reflekteres. Og navnetrækket - det står selvfølgelig på højkant!
Se mere på www.hojkant.dk eller smut forbi Skt. Pauls Kirkeplads 11
 


Logbog  /  Logbog  /  Højkant09092008

 

 

RePlay
Sust-dane-able
Højkant
Nyt Xpector
Port Mondo
DeFeeter
Gabba site lancering
 
OddFischlein I/S // Balticagade 11 // 8000 Århus C // tel. +45 30 298 299 // +45 61 301 302 // Send email