ForsideOddfischleinIdentiteter PublikationerKoncepterLogbogKontakt
Visuelle identiteterProduktidentiteter Branding

En ledning, en pære og en formet plastskærm. Vedel Form er enkelt design i sin reneste og mest æstetiske form. Denne tankegang er ført videre i det visuelle udtryk.

I 2006 blev Kjerstin Vedel, stifter af virksomheden VedelForm, inviteret ombord på den grafiske skude. Mens bølgerne bruste og mågerne skreg udenfor, fortalte hun om sin mor, Synnøve Vedels specielle evner inden for formgivning og design. Moderen havde i sin tid skabt en serie af karakteristiske lampeskærme, som Kjerstin agtede at markedsføre. Til det formål havde hun brug for et par gæve grafiske skippere, og det blev startskuddet på den nye visuelle identitet for Vedel Form.
Som udgangspunkt for identiteten tog vi fat i selve grundtanken bag lamperne. Skærmene var nemlig formet på en ganske speciel måde, som mest af alt mindede om et af vore maritime knob. Derfor designede vi det bærende visuelle element, navnetrækket, ud fra en ledning, der var formet (eller bundet) som virksomhedens navn.
Som et supplement til det visuelle univers udviklede vi en grafisk fremstilling af lampeskærmen. Dette element blev skabt efter samme princip som navnetrækket. Fælles for disse elementer var således det simple og det strømlinede – helt i tråd med Vedel Forms egne produkter.
Den visuelle identitet kan fortrinsvis opleves på websitet www.vedelform.dk og på produktemballagen.



Identiteter   /  Visuelle identiteter  /  VedelForm26052008

 

“Oddfischlein har skabt en geni-streg af et logo, som på en og samme tid er let genkendeligt og svært at efterligne.”

 

Kjerstin Vedel

Produktudvikler

www.vedelform.dk

 

 

Innovation Lab
Levende Teknologi
KEK
Minymo
VedelForm
 
OddFischlein I/S // Balticagade 11 // 8000 Århus C // tel. +45 30 298 299 // +45 61 301 302 // Send email